Når jeg tager portrætfotos, er der grundlæggende to arbejdsmetoder og det er ca. 50/50 fordelt i forhold til hvad mine kunder foretrækker:

  1. Studiebilleder
  2. On location


Studiefotografering


De klassiske portrætbilleder, som du kender fra eks. personalefotos på hjemmesider, spillerfotos fra sport, LinkedIn portrætbilleder og lign.


Jeg har lavet en lille guide med uddybende information om mit mobile fotostudie her, som jeg tager med til studiefotografering hos jer.


On location


"On location" betyder at jeg kommer ud til jer og tager billederne - eks. til en konference eller lign.


Ofte mere situationsprægede portrætter af folk i et givent miljø, såsom et kontorlandskab.


Fordele og ulemper


Prisen på de to opgavetyper er den samme og de tager typisk også lige mange timer at lave.


  • Fordelene ved studiefotografering er, at man opnår mere teknisk korrekte fotos fordi man kan kontrollere lys osv. bedre - derfor giver det optimale forhold for lys, farver, kontrast osv. Dertil kommer at der er færre “fejlfotos” fordi folk ved, at de nu er “på” og skal være klar.
  • Fordelene ved miljøfotografering er, at billederne typisk bliver lidt levende og ægte fordi det bliver nogle umiddelbare og ikke særligt “opstillede” billeder og så er det hurtigere at tage billederne fordi det blot kræver at kameraet bliver tændt og så er man klar.
  • Ulemperne ved studiefotografering er at det tager lidt længere tid at sætte udstyret op fordi man skal have studiebaggrund, studielys osv. stillet op og “skudt ind” inden man kan tage billeder men til gengæld henter man så dét ind ved at redigeringen af billederne er hurtigere fordi resultatet er mere færdigt fra starten.
  • Ulemperne ved miljøfotografering er at det typisk kræver flere fotos for at have ét godt, hvor alt går op i en højere enhed samt at regeringen er mere tidskrævende, da der kan være mange rettelser af lys, ting i billedet der skal fjernes osv.