Som du måske allerede har læst i artiklen om valget mellem studiefotos og miljøfotos, så er det de to grundlæggende måder at lave portrætfotos på.


Hvis du har brug for studiefotos “on location”, kommer jeg ud med mit mobile fotostudie med baggrund, lys osv. og stiller det op forud for fotograferingen.


Hvad har jeg med til studieportrætter ?


Som du kan se på billedet herover, har jeg forskellige baggrunde, fotolys, reflektorer og lign. med og så, selvfølgelig, det kameraudstyr, jeg skal bruge.


Hvor meget fylder udstyret til studiefotografering ?


Der er to ting, der påvirker den plads, jeg har brug for til studieopsætningen:

  1. Dels selve udstyret, som fylder ca. 3 meter i bredden og 2.5 meter i højden (primært fordi lysstativerne skal op i den rigtige højde, hvor lyset bliver korrekt på billederne)
  2. Dels afstanden mellem den, der skal fotograferes og mit kamera. Her skal jeg bruge 3-4 meters afstand for at få den korrekte beskæring af billederne. Hvis der er tale om familiefotos, skal jeg have ca. en meters afstand mere.


Det betyder at studiefotografering ikke egner sig at sætte op i eks. en stue til private fotos. Her vil jeg i stedet anbefale miljøfotografering.


Dertil kommer at det tager ca. 1-2 timer at stille baggrund, lys osv. op, så det egner sig ikke til hvis det blot er til et enkelt foto til eks. en LinkedIn-profil men i stedet til hvis der er tale om et antal medarbejdere, skoleelever eller lign. så mængden af personer/fotos retfærdiggør tidsforbruget på opsætning og nedtagning af studieudstyret.


Hvornår kan vi se billederne ?


Faktisk med det samme, for når jeg tager studiefotos, er mit kamera koblet på en bærbar computer, så hvert billede bliver synligt på computeren med det samme.


På den måde kan med hele tiden sørge for, at billederne bliver, som man ønsker det.


Når jeg så kommer hjem, gennemgår jeg alle de “skud”, vi har taget og vælger de bedste ud, som du så får til gennemsyn i et online album.


Hvad koster studiefotografering af portrætter ?


Det kommer an på opgavens omfang. Hvis der blot er tale om én person, der skal have taget en række portrætter, er det noget billigere end hvis der er tale om en hel gruppe (såsom et firma) der skal har brug for at blive fotograferet - du skal altid være velkommen til at kontakte mig for at få et overslag på prisen eller et konkret tilbud.