Desværre er der en udbredt MYTE om, at man skal have skriftlig tilladelse af personer på et foto, før man må fotografere dem og/eller dele billederne online.


Det er IKKE korrekt og bunder i en kombination af misforståelser og de første tolkninger af GDPR-reglerne, da de blev indført!

"Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed."

Kilde: Datatilsynet

Selvfølgelig kan man tage et billede af et ridestævne, en skolekoncert, Strøget, koncerter osv. uden at man dermed overtræder loven.


Dette gælder såvel for private som for fotografer og medier - ellers ville titusindvis af fotos på Instagram, FaceBook og lign. gøre helt almindelige mennesker til kriminelle og det er naturligvis ikke hensigten.


Heldigvis er Datastyrelsen blevet opmærksomme på de mange misforståelser og har i denne artikel redegjort for, at man selvfølgelig gerne må tage billeder eks. på offentlige steder, til events osv.


Af Datatilsynets guide fremgår det at:

  • Der findes ingen specifikke databeskyttelsesretlige regler om offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer.
  • Deling af billeder på sociale medier, hjemmesider, i nyhedsmails osv. er underlagt en såkaldt INTERESSEAFVEJNINGSREGEL, som beskrives på følgende måde:
  • Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:
  • Billeder af publikum til en koncert
  • Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende
  • Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter
  • Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:
  • Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende.
  • Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende.
  • Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed


"Der gælder en oplysningspligt over for de personer, der fremgår af et billede. Du skal i almindelighed sørge for, at den eller de personer, der er på billedet, er vidende om, at du har tænkt dig at offentliggøre billedet på internettet, så de har mulighed for at reagere, f.eks. gøre indsigelse imod det."

Kilde: Datatilsynet

Oplysningspligt OM at der tages billeder


Datatilsynets beskriver en oplysningspligt, som i praksis kan deles op i 2:

  1. Dels oplysningspligten fra arrangøren.
  2. Dels oplysningspligten fra fotografen.


Arrangør-oplysningspligt:


Jeg anbefaler altid at arrangøren af den event, jeg er hyret ind til at fotografere, gør opmærksom på, at der bliver taget billeder og at at disse eks. vil blive delt på eventens Facebookside eller lign. Det kan man gøre på forhånd ved at skrive det i invitationen, på billetterne osv. men også på selve dagen ved at der er skiltning om det eks. ved indgangen. Her er det altså vigtigt at forstå, at arrangøren IKKE har pligt til at indhente tilladelse men blot at informere.


Fotografoplysningspligt:


Som fotograf forholder jeg mig altid professionelt og tager ALDRIG billeder, der krænker, mistænkeliggør, latterliggør eller på anden vis udstiller eller udnytter andre. Dertil kommer at jeg i de fleste tilfælde bærer en refleksvest med tydelig beskrivelse af at jeg er fotograf (hvis ikke man allerede havde regnet sammenhængen ud når jeg går rundt med forholdsvis stort og genkendeligt, professionelt kamera) og i de tilfælde, hvor det er muligt og giver mening, siger jeg til folk eks. “er det ok at jeg tager et billede?” så de har mulighed for at sige fra, hvis de ikke ønsker det. Sidst, men ikke mindst, har jeg en håndfuld visitkort med rundt, som fortæller folk hvor de kan se billederne og evt. bede om at få dem slettet.


Hvis du gerne vil gå mere til bunds i “do’s and dont’s” inden for offentliggørelse af fotos på nettet, så har Datatilsynet en podcast om emnet.