Når jeg bliver hyret ind til en fotoopgave, er der to forskellige måder at prissætte den på, fordi nogle opgaver er forudsigelige i forhold til antal arbejdstimer og det udstyr, jeg skal bruge mens andre mere er “pay as you go” eller kræver særligt udstyr fordi der eks. er flere fotosessions eller et på forhånd ukendt antal timers billedredigering.


Hvad koster en fotograf?

Når du spørger om prisen på en fotografering, har jeg derfor brug for at kunne vurdere, om der er tale om enten en “pakkeløsning” eller en opgave, der kræver specifikt tilbud/overslag.


Opgaver med fast budget

Som fotograf er der ikke en “one size fits all”-løsning men måske nærmere en “one size fits MOST”.


Nogle fotograferinger er så ens fra opgave til opgave og mængden af fotoudstyr er så let forudsigeligt, at jeg har lavet nogle pakkepriser.


Vi kan naturligvis aftale en fast ramme på forhånd - såsom at der højest må bruges 14 timer.


Her er nogle konkrete eksempler:

  • Op til 10 corporate studie headshots til virksomhedens hjemmeside: 7.500 kr.
  • 25 fotos til personlig branding (studie + 3 forskellige locations): 11.800 kr
  • Studenterfotografering: 2.450 kr.
  • Gruppefotos af eks. personale eller sportsteams: 3.500 kr.
  • Fotografering af en fodboldkamp: 4.500 kr.
  • Fotografering af heldags ridestævne: 8.300 kr.
  • Fotografering af familieskovtur: 1.500 kr.
  • Fotografering af barnedåb: 2.450 kr.
  • Fotografering af en 2-timers koncert: 4.450 kr.


Opgaver med variabelt budget

Særligt erhvervsopgaver har det med at egne sig bedst til at foregå på løbende timebetaling.


I dette tilfælde fører jeg time/sagsregnskab for den medgåede tid hvor produktionstimer (eventuel opsætning/nedtagning af udstyr, fotografering, redigering) faktureres til 1.250 kr. / t. og diverse tidsforbrug (planlægningsmøder, forberedelse, kørselstid, locationbesigtigelse mv.) faktureres til halv timetakst.


Andre gange kan en opgave også består af flere forskellige typer fotos, som hver især er en fastprisopgave - såsom en opgave hvor jeg skal fotografere både stemningsbilleder, soloportrætter og gruppebilleder fra en konference.

I disse tilfælde tager du blot fat på mig og så beregner jeg meget gerne et samlet tilbud på opgaven.


Fælles for alle priser og tilbud

For alle priser og tilbud på dette website gælder det, at A ) priserne oplyst eksklusiv 25% moms, transportudgifter (benzin, brotakster mv. regnet tur/retur fra/til Vejle) og evt. hotelovernatning med mindre andre specifikt fremgår af prisbeskrivelsen samt B ) at billederne udleveres i digitalt format med fri brugsret med mit vandmærke på billederne hvor print/forstørrelser og fjernelse af vandmærke er tilkøb.