Hvad er egentlig personalefotografering?


I modsætning til portrætfotografering til erhverv, hvor én person fotograferes i mange forskellige vinkler, belysninger, beklædning osv. er det lige omvendt med personalefotografering:


Her fotograferes nemlig mange mennesker med på den samme måde - med det samme lys, samme farver, samme beskæring af billederne osv.


Når jeg får sådan en opgave er det typisk en virksomhed, som skal have fotograferet en mængde kolleger til deres hjemmeside, hvor der skal være en rød tråd fra foto til foto.

Sådan foregår en typisk personalefotosession


Før

Forud for at vi mødes, aftaler vi selvfølgelig tid og sted samt udveksler nogle eksempler på fotos i den stil, I ønsker, så jeg er "tunet ind" på det inden jeg ankommer.


Under

På selve dagen medbringer jeg fotostudie (baggrunde, lys osv.) og normalt - særligt hvis I er mange - aftaler vi at folk "drypper ind" på skift, så 50 personer ikke skal stå og vente på at det bliver deres tur.


Nogle gange har jeg opgaver hvor det giver mening at have en stylist med til at sørge for at alles hud ser optimal ud men det kan aftales efter behov.


Efter

Når billederne er taget, redigerer jeg dem efter aftale. Der kan være forskellige ønsker til formatet af billederne, hvor nogen har brug for dem i kvadratisk beskæring, sort/hvid osv. og jeg leverer så de endelige filer når de er gennemgået. Normalt inden for 2-4 arbejdsdage efter men hvis det haster, kan jeg ofte booke det ind til at ske dagen efter.

Eksempler på personalefotos