Sådan styler vi dig til portrætter


Hvis du bestiller tid til portrætfotografering, er makeuppen vigtig fordi billederne er så skarpe og lyset er så godt, at det er vigtigt at få huden "glat" og farverne helt rigtige.


Derfor kan vi tilbyde at have en uddannet stylist med på opgaven, som har erfaring i at lægge makeup, sætte hår og sammensætte tøj, så det hele går op i en højere enhed.

Her er nogle eksempler fra en fotosession

Før du ankommer


Forud for din portrætfotografering må du meget gerne selv lægge en neutral grund-makeup og pakke noget forskelligt tøj. Vi har en del forskellige baggrunde, så det er rigtig godt hvis du kan have nogle forskellige sæt tøj med - både noget sort, hvidt, kulørt, afdæmpet, frisk osv.

Når du ankommer


Før vi går i gang med at fotografere, lægger Anette makeup og ordner dit hår efter det, som matcher stilen og typen af billeder, vi skal tage af dig.


Undervejs ændrer vi på makeuppen, så den hele tiden matcher dét, vi går efter. Eksempelvis kan det være vi starter ud med noget forholdsvist neutralt og stilrent men slutter af med noget, der er lidt ekstra udtryk i - eks. glimmer, kraftigere farver osv.

Hjælp til posering


Undervejs skifter vi poseringer rigtig meget, skifter tøj, ændrer hår osv. - stående, siddende, forfra, på skrå osv. Her hjælper vores stylist også med gode ideer, så vi udnytter dine styrker og "bedste sider" så godt, som muligt. Du kan hele tiden følge med på computeren og se, hvordan billederne bliver.

Eksempler på slutresultatet