Fotografering og videooptagelse af hest


I dag har jeg været på fotoopgave hos Assendrupgaard for at lave salgsmateriale for hesten "Monte Carlo". Vi skulle både tage billeder af hesten og filme den til en præsentationsvideo.


Til sådan en opgave her, har jeg typisk 3 kameraer med:

  1. Mit hovedkamera, som har et fantastisk godt 135mm f/1.8 objektiv på til portrætbilleder med sløret baggrund
  2. Mit sekundære kamera, som har et all-round 50mm f/1.2 objektiv på til generelle fotos OG som samtidig også med et 20mm f/1.8 objektiv kan agere videokamera, hvis højeste prioritet for videoen er høj billedkvalitet
  3. Mit videokamera, som jeg vælger at filme med i stedet for #2 når der er meget bevægelse i billedet fordi det har indbygget gimbal / stabilisator

Præsentationsvideo


For at lave videoen, blev vi først enige om en skabelon, så fremtidige film for andre heste bliver med samme grafik, musik osv.


Derpå blev optagelserne af gang, trav, galop osv. redigeret ind.

Behind the scenes


Heste er fantastiske dyr og jeg har - bogstaveligt talt - taget hundrevis af billeder af dem. Én ting man hurtigt lærer, er at de kan se mit kamera mange gange uden problemer og pludselig, så "spasser" de ud, som om de har fået øjet på noget helt nyt og meget farligt.


Om det var tilfældet her er ikke til at vide, men Maria fik sig i hvertfald en trækketur gennem sneed, da "Carlo" pludselig synes at det var tid til at stikke af - så hjælper 2 ben og 52kg kropsvægt ikke meget i forhold til 400 kg. hest med firhjulstræk :)

Assendrup, Vejle