Portrætter og personalefotos til erhvervsbrug


Jeg tager gerne flotte portrætfotos og personalefotos til jeres virksomhed.


Når jeg skelner mellem de to ord "portræt"- og "personale"-fotos, så er det fordi det (for mig) er to forskellige stilarter.

Hvad er et portrætfoto?


Et portrætfoto er typisk personligt og laves i forskellige varianter med udskiftning af tøj, baggrund, lyssætning osv. for at have en række forskellige billeder af den samme person. Typisk bruges det til profilering på sociale medier, i artikler, slides og lign. Du kan se en række eksempler på disse herunder fra min fotosession med Malene Oldenburg. Læs gerne mere i den mere uddybende beskrivelse om portrætfotos til erhvervsbrug her.

Hvad er et personalefoto?


Personalefotos er de klassiske, stilrene billederaf personalet i en virksomhed, som skal bruges til eks. firmaets "kontakt os"-del på hjemmesiden, til visitkort og lign. Som oftest er der tale om at alle får lavet samme udtryk på billederne, således at lys, beskæring, farver osv. er ens på tværs af nogle gange flere hundrede fotos. Du kan læse mere - og se konkrete fotoeksempler i beskrivelsen af personalefoto til erhvervsbrug her.