Når man vil købe eks. en 13″ MacBook PRO, er der jo to konfigurationer – den “almindelige” og den “vilde”. Nu skriver jeg jo mest om Appe computere herinde, men det her blogindlæg handler lige så meget om PC’ere, hvor samme model / serie også typisk fås i forskellige vindstyrker.
Den almindelige har en grundkonfiguration og den “vilde” har så eks. lidt mere harddisk og en hurtigere CPU. Det samme gør sig gældende for vel nær sagt alle andre computere – men kan det betale sig at købe den “vildere” version? [click to continue…]
Test og anmeldelse af MacBook kontra MacBook Pro
Er du en af de mange, der skifter fra PC til Mac, så er jeg næsten sikker på at Apples mindste bærbare modeller i 13″ er en af de muligheder, du overvejer.
Det virker som om, at man enten vælger en iMac, hvis man vil have en stationær eller den lille 13″ MacBook-serie, hvis man vil have dem som bærbare.
Men hvilken af de to er så bedst – MacBook eller MacBook Pro – og hvad er forskellen i hverdagen egentlig?
[click to continue…]
Kan det betale sig at sætte mere ram i sin computer? Ikke iflg. denne test af min amerikanske “blogger ven”, Victor Cajiao.
Ram, harddisk hastighed og CPU er tre ting, som er meget afgørende for den hastighed, du oplever at din computer arbejder med.
I sidste ende kan smarte data på et stykke papir og “ugens vilde grafikkort” være af mindre betydning end mængden af hukommelsen, hastigheden af din harddisk og hvor hurtigt din CPU arbejder.
Apple går – lidt i stil med B&O – ikke ret meget op i at kommunikere disse tekniske detaljer videre, for Apple synes det er mindre vigtigt end selve den overordnede “oplevelse” man har med at bruge Mac computere.
Derfor læser man sjældent om overclocking eller lign. ting til Apple, men to ting dukker med jævne mellemrum op:
“Hvor meget hurtigere bliver min Mac med mere ram?”, “Kan det betale sig at købe de der SSD harddiske?” og ”Hvor meget giver det at have nummeret hurtigere i CPU?”
[click to continue…]
Hvor længe holder en iPad strøm og hvor mange timers arbejde er der reelt med én fuld opladning af en iPad?
Steve Jobs fortalte ved lanceringen, at iPad’en kunne holde strøm i 10 timer – men hvordan “opfører” dét tal sig reelt, ude i den virkelige verden med dagligt, praktisk brug?
I forhold til en iPhone, er det som at gå fra asken til ilden: min iPhone holder ofte ikke engang strøm en hel dag, mens iPad ikke behøver lades op mere end hver 2. eller 3. dag.
Du lader hurtigt iPad’en op med medfølgende lader, men ikke helt så let via USB, som kan være lidt drilsk, da iPad suger mere strøm, end mange bærbare leverer via USB.
Men hvordan ér strømforbruget eller varigheden af en fuld opladning så i dagligt brug af iPad ?
[click to continue…]
iPad – iPad og endnu mere iPad – medierne svømmer lige nu over af dækning af lanceringen af Apples nyeste guddommelige gadget.
Som ved iPod og iPhone-lancering, er der naturligvis mange som elsker den betingelsesløst og mange der hader den allerede inden de hverken kender eller har prøvet den.
Da Steve Jobs præsenterede iPad’en, gjorde han faktisk et stort nummer ud af at fortælle, at det her er et NYT produkt. Det er ikke en bærbar computer. Det er heller ikke en iPhone-type lommecomputer. Det er et nyt produkt midt imellem.
Mange har derfor spurgt til, hvad forskellen rent faktisk er og det er jo helt naturligt – man forstår jo nyt ud fra det gamle. Derfor stiller mange spørgsmål som “hvad er forskellen mellem en iPad og en netbook?” eller “er en iPad ikke bare en stor iPod Touch?”.
Jeg vil ikke til at sammenligne “tand for tand og øje for øje” med jeg vil meget gerne prøve at give MIT besyv med i forklaringerne om hvad forskellen er og også svare på spørgsmålet “Hvad skal jeg vælge? En iPad eller en MacBook” og lign.
[click to continue…]
Wacom Bamboo Fun pen tablet er en ekstern museplade med multitouch og pen til din computer
Jeg har testet Wacom Bamboo Fun, den lille, billige museplade / tegneplade til ca. 700 kr. siden jul og her er mine anbefalinger og tanker omkring den.
Alle der har brugt Apples nyere bærbare MacBook og MacBook Pro computere ved, at musepladen, pegefeltet eller hvad vi skal kalde det, har mange flere funktioner end blot at styre musen på skærmen og klikke.
Det såkaldte multi-touch-princip gør at man også kan bruge flere fingre på én gang og kan eks. “knibe” billeder for at zoome, twiste for at dreje, “swipe” for at bladre tilbage når man browser på nettet, “duppe” to gange for dobbeltklik osv.
Jeg har også en række stationære computere såsom iMac, MacMini og MacPro og de har jo i sagens natur “bare” en mus ved siden af tastaturet. Traditionelle mus bliver mere og mere avancerede, men inden Apple kom med deres Magic Mouse, var multi-touch ikke rigtig noget man kunne for alvor.
Derfor købte jeg omgående en håndfuld Magic Mouse (Magic Mice i flertal?) til familien, men da jeg ret hurtigt fik smag for de ekstra muligheder de gav, fik jeg blod på tanden og undersøgte mulighederne for at få mere af samme skuffe – og her ligger Wacom Bamboo Fun så lige til højrebenet.
[click to continue…]
Sådan bruger du din iPhone til at få computeren online med - gratis
Jeg sidder og skriver det her på vores vinterferie i sommerhus ved Vesterhavet.
Før vi tog afsted, købte jeg en ny bærbar (Macbook Pro) og ville gerne kunne komme online i sommerhuset (som ikke har nogen form for hverken telefon eller internet) for at læse lidt nyheder, mails osv.
Mange teleudbydere sælger efterhånden USB-modems med dataforbindelse, altså “trådløs internetgang” som du lige plugger i USB-porten på din bærbare og typisk har frit forbrug for omkring 100 kr. (plus/minus) måneden.
Derfor lå det lige til højrebenet for mig at få sådan en løsning men prøv her at se hvordan dét gik. [click to continue…]