10 år med smartphones – mine erfaringer med den mobile livsstil

NYT! Opdateret med podcast - klik på ikonet for at få det automatisk fra min iTunes podcast-kanal !

Mine erfaringer fra 10 år med smartphones

Jeg er 39 år, så i ca. 25% af mit liv har jeg brugt smartphones. Det fik mig forleden til at reflektere lidt over hvordan smartphones påvirker os og hvor anderledes verden ser ud i dag, kontra alene for 5 år siden.

I indlægget om smartphones kom der rigtig mange gode og tankevækkende svar fra jer og jeg gik i gang med at skrive om, hvordan mine egne 10 år med smartphones har været men det endte med at være for langt til blot at være en kommentar i tråden, så her kommer “part 2″ til det første indlæg:

10 år med smartphones – verden før og efter www

Min historie centreres om 2 forskellige telefoner: Nokia Communicator og iPhone!

Nogle gange tænker jeg, at jeg ikke har brug for min smartphone til at ringe. Jeg bruger den til A) at holde styr på mit liv med kalender, to do, læse nyheder osv. og så bruger jeg den til B) at blive underholdt med chat, spil, musik og film.

Her er alle de Nokia Communicator -modeller jeg har haft ! Sikke nogle mursten at rende rundt med, hva? Det var dengang farfar var dreng og der var antenner uden deathgrip!

Nokia Communicator – smartphone filosofi #1

Communicatoren var superfed fordi den for det første have fuldt tastatur og med det antal sms’er jeg skrev dengang, lå Communicatoren simpelthen lige til højrebenet for mig. Derudover var den også hurtigt ude med at kunne email, faxe og bruges som kalender.

Det var med Communicator jeg første gang oplevede fordelen ved at have min kalender og email med i lommen (eller dvs. uden på bukserne – den murstens-store Communicator kunne jo kun være eks. i en bælteholder eller en jakkelomme) og så var der også et eller anden ved den, der fik mig til at føle mig business-agtig på den fede måde.

Dengang sms’ede jeg rigtig meget. Nu er alt jo relativt, så i forhold til en nutids-teenager, var det nok ikke meget, men mange dage kunne det være både 40 og 50 sms’er der røg afsted – sidst i 90erne var det i hvert fald at betegne som “heavy user”

I forbindelse med mit lydstudie var det dengang bare superfedt at kunne tale med en kunde i telefonen, modtage en bookning og straks både knalde den i kalenderen og også sende kunden en emailbekræftelse. Det var fremtiden for mig, lige dér i min hånd – og kunderne kvitterede med tak for hurtig betjening.

Webbrowsing var no go dengang – for det første var der ikke noget der hed hverken frit forbrug, flat rate eller hurtigt og mobilt bredbånd. Det var dyrt og langsomt – fint til emails, men ikke til browsing.

Fra omkring 2005-2006 stykker, begynder Nokias udvikling af Communicatoren at gå i stå og store dele af Communicator-fanskaren, begyndte at prøve andre telefoner af, som også var begyndt at komme med lign. modeller. Sony Ericsson specielt men også HTC begyndte at røre på sig.

I en periode på omkring 2 år, prøvede jeg mange forskellige telefoner, men røg hele tiden tilbage til Communicatoren.

Apple iPhone – smartphone filosofi #2

Men så kom iPhone – godt nok i første omgang kun i USA – og da jeg så den, vidste jeg bare at alt det, vi var mange, som havde sukket efter ved den næsten uddøde Communicator, pludselig var muligt – og lidt til.

Eller måske meget til, skulle man sige, for iPhone er en helt anden filosofi end groft sagt alle andre smartphones på det tidspunkt.

For mig var det ikke bare et telefonskifte. iPhone kom simpelthen til at ændre den måde, jeg bruger min telefon på.

Fra at sms’e rigtig meget, er det gået næsten i stå. Samme med MMS. Jeg vælger i stedet email, der er både hurtigere, lettere, mere udbredt og kan håndtere de filer i de størrelser, jeg vil.

Nu har jeg godt nok slettet min Facebookprofil, men Twitter og Skype er nogle af de ting, der har overtaget fra SMS. Hvorfor SMS’e til kun få mennesker, når man kan twitte samme budskab lige så let, men få 100 gange så meget respons?

Jeg snakker næsten aldrig i telefon mere. Det bliver måske til en enkelt samtale hver 3. eller 4. dag og det er faktisk oftest når jeg bare lige skal snakke med min datter. Jeg vælger også her hellere email, da det ikke forstyrrer andre på samme måde, som opkald gør.

Til gengæld kan jeg dårligt forestille ikke at have “mails i lommen”, så mit mailforbrug på telefonen er kun gået én vej siden jeg midt i 90erne for første gang gik i gang med dét på telefonen: og det er op.

Jeg modtager i omegnen af 100 mails hver dag så det er genialt for mig at kunne tjekke mails, når der er ledige stunder. Holder jeg for rødt, tjekker jeg lige mail. Sidder jeg i sofaen og ser fodbold, tjekker jeg lige mail. Osv. På den ene side får jeg udnyttet tiden godt og undgår at komme hjem til en “smadret” mailbox, hvor folk er nået til at rykke mig fordi de afventer svar. På den anden side gør det også at hjernen er “alert” hele tiden og ikke slapper af.

Næsten al min nyhedslæsning foregår eks via rss og der hvor jeg for nogle år siden skiftede trykte- og TV-baserede nyheder ud med at følge nyhederne på nettet, gør jeg det nu stort set kun via min iPhone.

Skærmen er blevet så god, at jeg også læser lidt bøger – specielt med den nye iPhone 4, er skærmen blevet læsevenlig.

Selvom jeg har et par gode kameraer, er stort set al min fotografering også “gået smartphone”. Det er jo 100 gange smartere fordi man har den med, frem for det lækre kamera, der efterlades hjemme.

Jeg bruger også min iPhone meget til GPS / navigation men ikke så meget til spil, som mange ellers gør. Det bobler lige op en gang imellem når der kommer et rigtig godt spil – så giver jeg den gas et par dage, men dropper  det så igen. Spil siger mig ikke rigtig noget, men jeg forstår godt at mange slapper godt af med det og at det derfor er enormt praktisk at man kan have det på mobilen i lommen.

På nørdeniveau lidt Eye-tv, men det er nu mest bare fordi man kan, haha og så en lille smule podcast og musik, men min iPod er stort set inaktiv i forhold det gennemsnitlige forbrug, andre ser ud til at have.

Kalender og todo er noget af det jeg bruger allermest på min telefon. Alt lige fra aftaler over arbejdsvagtplaner til fødselsdage er i min mobilkalender.

Måske er jeg ved at blive for gammel til den nye teknologi?

På en måde kan man måske sige, at jeg er første generation af smartphone-brugere og jeg kan godt føle det sådan, at der nu kommer en ny bølge af muligheder, til anden generation af smartphone-folket, som jeg ikke har lyst til at bruge. Location-services, hvor man logger ind på cafen eller biografen for at andre kan se, hvor man er, er ikke noget jeg pt. føler et behov for. Ikke fordi jeg vil skjule mig, men ganske enkelt fordi jeg oplever det som en ting man KAN, men ikke bare skal, bare fordi man kan. Foursquare og lign. er i min verden et typisk eksempel på noget der er teknisk muligt men ikke noget vi har behov for.

En anden ting, som jeg ikke føler behov for, er push teknologi. Jeg har i mange år haft stor glæde af push-emails, så de automatisk kommer ind i mailboxen uden at man manuelt skal opdatere, men de behøver ikke poppe op på skærmen. Det er en ting jeg synes er eksploderet med iPhone. Alle mulige services lige fra Skype over spil til navigation skal nu absolut poppe op på skærmen, som om det er pisse vigtigt. Alert alert – Leo Laporte er nu på Cafe Moon Sand i Santa Monica. Mayday mayday – Helle Hansen har nu inviteret dig til Farmville.

Nej tak – I kan beholde jeres anmasende push-teknologi for jer selv

SMS er ok, selvom det jo også er en lignende push-teknologi, og det samme med mail men ikke alt det andet for mængden af irrelevante beskeder er simpelthen for høj.

Jeg oplever det sådan, at der hvor Communicatoren og “smartphone filosofi #1″ var en forbedering af de eksisterende værktøjer og arbejdsmåder, der blev iPhone og “smartphone filosofi #2″ mere til underholdning og “konsumering” af medier og at de mange nye muligheder stadig lige skal finde deres ben at stå på, såsom de her locationbestemte services.

Men alt i alt tænker jeg faktisk, at min telefon i dag er alt muligt andet end en telefon. Aldrig har jeg brugt min mobiltelefon til den oprindelige opgave – at ringe – SÅ lidt, som nu.

Hvad med dig?

Klik her for at hente podcasten via iTunes (hvis du vælger at subscribe, får du dem uden ventetid fremover – ellers kan der gå op til 24 timer inden du kan denne podcast fil pga. iTunes podcast-kø)