Magic Trackpad – min første uges erfaringer med den magiske museplade

11 comments Views:

Test af Magic Trackpad (karakter 3 af 5)

I søndags bestilte jeg Apples seneste påfund: Magic Trackpad

Om det er mig, der er noget galt med, om produktet måske bare ikke passer så godt til mig eller om det måske er noget med at jeg lige skal vænne mig til den, har jeg endnu svært ved at vide, men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvor godt jeg synes om den:

Magic Trackpad blev udråbt som musens død

I et tidligere indlæg skriver jeg om, at Magic Trackpad måske er begyndelsen på enden for musen.

Nu har jeg så efterfølgende haft den dels hjemme på skrivebordet og dels med i Humac (hvor jeg arbejder) for at demo’e den for kunder, da vi endnu ikke selv har fået den i butikken.

Jeg har lagt mærke til 3 ting:

  1. De kunder, der prøver den i butikken, er ret meget oppe at køre over den. De roser den for at være “super fed”, “meget brugervenlig” og “virkelig intuitiv” og min “næse for salg” siger mig, at vi har at gøre med et produkt der virkelig kommer til at sælge – vaner er svære at ændre, men jeg vil anslå at den ret hurtigt bliver solgt i stedet for hver 3. mus
  2. De folk, der skriver om den på nettet, er næsten helt religiøse om den og er virkelig glade for den. Senest så jeg et tweet fra den engelske gadget-anmelder, Don McAllister, som skriver at “Magic Trackpad is a stroke of genius” (lidt ordspil, men hvad hulen) :)
  3. Jeg selv er lidt…….. lunken

Ja, den er fed – den er cool – og jeg lader tvivlen komme den til gode ………. men jeg er stadig usikker på om der er tale om et produkt der bare rent faktisk ikke passer mig vildt godt eller om jeg bare lige skal lade en uges tid eller to gå med “mouse detox”.

Jeg har brugt mus i mange år og er jo også vant til trackpads på mine MacBook Pro-maskiner.

Lige nu og her, efter en uge med Magic Mouse, synes jeg bare at min mus (som er en Magic Mouse) er mere intuitiv for mig og lettere at bruge.

Om ikke andet er musen i hvert fald mere nøjagtig. Det er faktisk svært at bevæge sin finger MEGET lidt på Magic Trackpad.

Hertil kommer at jeg på store skærme som 27″ og mine 30″ , har svært ved at bevæge ting langt nok på skærmen, fordi fingeren når kanten af Magic Trackpad-overfladen. En mus kan man jo bare “bladre” med, hvis du forstår?

Mange af de “strokes”, som folk i butikken står og bruger, når de tester den – både 3 og 4 fingre – såsom at hoppe over i Exposé og lign., bruger jeg personligt ikke ret meget i forvejen.

Når en trackpad virker rigtig godt på en MacBook, er det måske også fordi man har vænnet sig til at den er lige neden for keyboardet og så forvirres hjernen og motorikken måske i starten også bare lidt af, at Magic Trackpad er ude til højre (eller venstre) for keyboardet?

Da Magic Mouse kom, var jeg lidt skuffet over at den ikke kunne flere ting, for mange af os havde forventet at man både kunne “pinche” for zoome og lign. tricks på den touch-følsomme overflade. Derfor røg jeg ret hurtigt over i at teste Wacom Bamboo Fun museplade men den var jeg nu heller ikke glad for – den kan mange flere ting, men var ikke naturlig for mig at bruge (slet ikke med pen).

Jeg arbejder videre med Magic Trackpad og skal nok opdatere efterhånden, men lige nu er det en lidt lunken fornemmelse. Jeg kan godt se at den er spændende, ny og giver nogle fede muligheder, som mus ikke har – men for en gangs skyld er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt Apples “latest and greatest” er et hit for mit vedkommende :)

Som jeg ser det, kan jeg om en måned være nået til at sværge til Magic Trackpad og skrive om samme “åbenbaring” som mange andre – eller jeg er tilbage på musen og så er jeg dén erfaring rigere.

  • bleze

    Tak Kenneth! Det var ca hvad jeg frygtede det som du bekræfter. Jeg tror jeg køber en Magic Mouse i stedet :)

  • Henrik T.

    Kunne forestille mig den kunne give alvorligere ‘muse’skader, da man vel skal bevæge hånden/armen mere ??

  • Sebastian

    Jeg har også haft en Magic Trackpad en uges tid. Min dom er lidt anderledes end din, Kenneth. Jeg synes virkelig at trackpad’en gør mange ting nemmere, især frem og tilbage når man eksempelvis browser, eller i forhold til Exposé. Med tredjepartssoftware som BetterTouchTool kan man udvide tracpad’ens funktioner meget. Jeg har eks sat min trackpad op til at kunne skrue op/ned for lyd og baggrundsbelysning, samt mute og ryde skrivebordet. Men der er sindsygt mange flere fede funktioner at udvide med. Det eneste problem er at husk alle gestures’ene.

  • McNab

    Jeg må tilslutte mig Sebastians indlæg. Ligesom jer andre har jeg haft min trackpad i en uges tid og det lever til fulde op til mine forventninger…
    Der er som sådan jo ikke noget nyt i forhold trackpad’s på MacBook, men jeg synes klart den tilføre min iMac det sidste…
    Kenneth, du nævner fx. Exposé. Denne feature brugte jeg meget på min MB men stort set ikke på iMac. For mig virker det bedst med “4-finger swipe” og ikke med et tryk på “F3″.
    Funktionen der bladre frem og tilbage synes jeg virker ok på Magic Mouse, mens det virker perfekt på trackpad…

    @Henrik T.: Jeg ville ikke være nervøs for museskader, eller hvad de nu måde hedder på en trackpad :-) . Jeg bliver overhovedet ikke træt i hånden på samme måde som når jeg holder på en mus der ikke helt passer….

    @Bleze: Spring ud i det, eller vent til du kan prøve den i en butik…. den er superfed.

  • Henrik T.

    @McNab : interesssant . . .

  • http://teaching.dk Michael Johansen

    Jeg tror sørme jeg bliver nødt til at anskaffe mig sådan en Magic Trackpad. Den ser rigtig lækker ud!
    Well Well, nu venter jeg lige på en evt. opdatering fra Kenneth. Hvis det nu er et spørgsmål om øvelse-gør-mester og man så bliver glad for den, ja så ville det være ret cool.

    Mvh

    Michael

  • Sebastian

    Hej kenneth jeg har også lige købt en trackpad sammen med et trådløst tastatur (og en magic mouse i nødtilfælde som så ikke var nødvændigt for den er ikke kommet ud af indpakningen endnu).

    Jeg har lavet en stander i form af en aluminium plade, hvor jeg lavede et hul til tastatur i toppen, og et hul til trackpaden lige neden under og så bøjede jeg ydrekanterne ned og sleb dem så de blev helt glatte uden ujævnheder og så købte jeg jeg nogle tynde lysegrå gummi lister og klistrede på, og så fik den også lige et  mærke på hver side af trackpad´en og så havde jeg det perfekte macbook pro designet stander.
    Jeg lavede den pga. at jeg fik undt i håndledet af at holde det skråt hele tiden.

    Mvh

    Sebastian
    PS. fik lige set på klokken så nåede ikke lige at blive færdig med komma og punktum.

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Sebastian – det kunne da være sjovt at se et par fotos :)

  • Sebastian

    Hej Kenneth

    Jeg ville rigtig gerne vise lidt fotos men har lige været på ferie i frankrig og der havde vi indbrud. vi boede sammen med en anden familie nogle bekendte, de boede i under etagen og vi boede i overetagen, vi skulle hjem fredag så torsdag aften sad vi og spiste nogle pizzaer sammen og så nogle film på min macbook pro og det var lige så hyggeligt indtil vi kom ind, i første omgang opdagede vi ikke noget men da alle var kommet i seng kom en af pigerne fra den anden familie ud til trappen og råbte at der havde været indbrud og at alt var væk og jeg havde lige for en halv time sidden været inde og hente min MBP og der stod standeren der stadig så de må havde gjordt det mens vi sad og spiste så de kunne stå og holde øje med os i vinduet 5 meter fra os og det kunne ikke ha taget mange minutter. jeg løb ned til vores fladskærms tv i stuen for der havde jeg jo haft min MBP sat til og min helt nye stander og den var væk. lidt surt men det var da heldig at jeg havde taget min MBP med ud.

    det skulle jeg nok have skrevet på den første besked men gad ikke og skrive alt dette og hvis jeg bare havde skrevet at den blev stjålet var der nok ikke nogle der havde troet på mig.

    Mvh

    Sebastian
    og ja jeg gad ikke skrive punktum og komma håber den kunne læses

  • Sebastian

    Jeg vil lige gøre opmærksom på at jeg ikke er ophavsmanden til historien ovenfor, jeg har intet med den anden Sebastian at gøre.
    Mvh. Sebastian, forfatter af det 3. indlæg

  • http://www.simonwedege.dk Simon W.

    Nu har jeg haft Magic Trackpad i cirka et døgn og mit førstehåndsindtryk er rigtig godt. Den er langt mere nøjagtig end det indbyggede trackpad i min MacBook. Jeg skal dog lige vænne mig til, at jeg har slået den indbyggede trackpad fra.

    Dog er indstillingsmulighederne meget begrænset med Apples standard indstillinger. Men det er der heldigvis råd for.

    Med programmet BetterTouchTool kan man stort set indstille hvad man vil bruge den til:
    http://blog.boastr.net/?page_id=1722

    Jeg har indstillet min Trackpad så jeg kan bruge den som fjernbetjening til min Mac. Jeg kan skrue op og ned for lyden, stop/starte video osv.

Andre artikler

  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 062 podcast

    Living Smart TV 062 podcast

    Fortsættelsen til udsendelse 061 med fokus på at bruge sin mobiltelefon på den SMARTE måde. I udsendelse 061 gennemgik jeg de bedste apps til eks. iPhone og her i nr. 62 viser jeg den 2. del af dette klip og afslører hvilke 3 apps jeg mener er fuldstændig uundværlige for enhver iPhone-bruger. Vi skal også se lidt på hvordan man bruger sin smartphone til at koordinere familiens dagligvareindkøb. Jeg viser en app der for det første snakker sammen med fars, [...]

    Read more →
  • Apple udstyr Hvad er det i Apples “økosystem” du ikke kan undvære ?

    Hvad er det i Apples “økosystem” du ikke kan undvære ?

    I forbindelse med min igangværende test af dels Android (Samsung Galaxy Nexus) og Windows Phone (Nokia Lumia 800) , havde jeg en forventning om at jeg ville komme til at mangle “noget”. “Noget” forbandt jeg med at være “det der med at alt hænger sammen ved Apple” – men efter en uge, er jeg faktisk i tvivl. Jeg er i tvivl om, om jeg blot ikke bruger Apples “økosystem” nok eller om det måske er mere hype er realiteter, at [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Kickstart Dit Kamera 004 – Street Photography – podcast

    Kickstart Dit Kamera 004 – Street Photography – podcast

    Handler om street photography eller – på dansk – gadefotografering. Det er en disciplin inden for fotografering som overrasker mange fordi det er spændende og også kan være både udfordrende og grænseoverskridende. I denne udsendelse starter vi i studiet med at snakke lidt om hvorfor streetfotografering “tænder” så mange fotografer og hopper så direkte derfra og ind på Strøget i Vejle. Her monterer jeg dels et kamera i panden på mig selv, så du kan følge min tur, som jeg [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 061 podcast

    Living Smart TV 061 podcast

    I Living Smart TV udsendelse 61 følger jeg op på de mange spørgsmål fra nye iPhone-brugere. Ingen tvivl om at de mange iPhones under de danske juletræer i år har medført en lavine af spørgsmål – i særdeles om apps, for hvilke skal man hente til sin smartphone? Jeg gennemgår de 20 apps JEG selv bruger mest på MIN iPhone og viser blandt andet de apps jeg synes er de bedste inden for motion, indkøb, facebook, nyheder, noter, to-do-lister og [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Kickstart Dit Kamera 003 – Koncertfotografering – podcast

    Kickstart Dit Kamera 003 – Koncertfotografering – podcast

    Kickstart Dit Kamera er TV for alle der ligger mellem “hobbyfotografer” til “fotoentusiaster”. Hvert program tager udgangspunkt i en foto-opgave (såsom portrætfoto, sportsfoto, bryllupsfoto osv.) og gennemgår så de 3 vigtige skridt i workflowet hver gang: udstyr, teknik og billedbehandling. Dvs. hvilket udstyr skal vi bruge til den pågældende fotografering, hvilken fototeknik vil give os de rigtige billeder og hvordan efterbehandler vi billederne på computeren bagefter! Kickstart Dit Kamera (3) Kickstart Dit Kamera 003 handler om koncertfotografering – ganske enkelt: [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 060 podcast

    Living Smart TV 060 podcast

    Første Living Smart TV-udsendelse i det nye år har netop nytårsforsætter som tema – jeg afslører hvordan man på de klassiske områder som kost, motion og livsstil bruger apps og gadgets til at holde nytårsforsætterne på den SMARTE måde! Udsendelsens første afsnit handler om kost og jeg samler her op på hvordan man specielt med sin mobiltelefon og et par fantastiske websites kan fastholde sit vægttab ved at holde styr på hvad man putter i munden! I andet afsnit springer [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Kickstart Dit Kamera 002 podcast

    Kickstart Dit Kamera 002 podcast

    Efter at have giver tips og tricks til at få de bedste JULEfotos i Kickstart Dit Kamera udsendelse 001, finder jeg den indre festabe frem og kikker på nytårsaften! Selvom nytårsaften ofte holdes i samme lokaler, som juleaften og på mange måder giver os samme behov for fotografering, er scenen meget anderledes. Der er fart og farver og stor forskel på om man fotograferer festbilleder inde ved spisebordet eller fyrværkeri ude på nattehimlen. Jeg gennem de tre skridt til bedre [...]

    Read more →
  • Computer Living Smart TV 059 podcast

    Living Smart TV 059 podcast

    Udsendelse 59 er den sidste Living Smart TV-udsendelse inden jul og jeg tager i denne uge igen fat på det tidligere tema om at bruge iPad og lign. gadgets til specifikke ting i forskellige rum i huset. I første omgang var det køkkenet og i denne uge er det soveværelset, hvor jeg giver et indblik i 2 gadgets og et sjovt website, jeg bruger i mit private soveværelse! ZEO Sleeppartner har tidligere været omtalt i Living Smart TV som en [...]

    Read more →