Opsætning af den nye MacMini HDMI som mediecenter
MacMini HDMI mediecenter – sådan gør du!
Efter den nye MacMini HDMI Unibody kom forrige mandag, besluttede jeg mig for at opgradere min AppleTV til MacMini i stedet.
I forvejen har jeg en MacMini Server, som primært bruges som filserver og kontorcomputer, så jeg kender MacMini “ud og ind” og vidste med det samme den nye Unibody-model kom med HDMI, at mange ville tænke:
“Er den nye MacMini så det ultimative mediecenter og er den bedre end AppleTV?” som nogen spurgte om her – se her:
Opsætning af den nye MacMini som tv- og mediecenter
Jeg har købt MacMini i den model med 2 gb. ram og 320 gb harddisk – jeg sætter nok 4 gb ram i senere, men jeg vil lige have nogle erfaringer med de 2 (om det er nok og om den sløver performance) så jeg har noget at sammenligne med.
Hertil en den nye remote (sølvgrå), en Magic Mouse og Apples lille, trådløse tastatur. Elgato EYE-TV havde jeg i forvejen og bruger bare dén samt en Elgato Turbo H.264 fordi tv-optagelserne så dels kan gemmes i iPad og iPhone format hurtigere og dels fordi den kan streame i tilpasset kvalitet, afhængigt af hvor meget ens netværk er belastet.
I løbet af dagen vil jeg sætte den op her og filme små klip undervejs, så jeg ender med at have en videopodcast om det!
Som udgangspunkt vil jeg gøre det så “u-hacket” og simpelt, som muligt, hvor jeg ikke lægger specialprogrammer ind (ud over Elgato EYE-tv) og uden at pille og rode i noget, man skal være raketforsker for at kende til. Så skulle alle gerne få et så godt indblik i, hvad MacMini kan “ud af æsken”.
Vi får signal fra vores lokale antenneforening, som får den fra YouSee. Derfor har jeg sat en antennesplitter med forstærker op, så signalet både kommer ind i YouSee-boksen og ind i Elgato på MacMini. På den måde får jeg også mulighed for at optage to ting sideløbende.
Mit mål er at det bliver familiens samlede mediecenter og herunder også iTunes server for eks. vores Sonos anlæg!
Mere følger…….

