Brug en VPN for at se gratis online tv fra ABC eller høre Spotify
Sådan ser du amerikansk TV på din iPad
Selv i denne globale tidsalder, er der stadig mange gammeldags begrænsninger på nettet.
TV og musik har traditionelt set været solgt som rettighederne til at sende indholdet i et givent geografisk område.
Derfor kan du eks. ikke i dag bruge Spotify mustikstreaming i Danmark fordi de, der kører Spotify, ikke endnu har indgået en aftale om at måtte dette.
Det samme med eks. ABC, Hulu, Pandora og lign. streaming services – men det kan du hurtigt omgås.
Sådan får du adgang til eks. ABC og Spotify fra Danmark
Når du er online, har du nogle digitale fingeraftryk med dig, som eks. fortæller om hvor du befinder dig.
Hvis du går ind på mange streamingtjenester, er de juridisk set forpligtet til at undersøge dette og derfor når du normalt ikke længere end forsiden, som beklager at måtte afvise dig.
Men hvad nu hvis man ændrer på sine digitale fingeraftryk? Kan man eks. så ændre dem til at ABC, Hulu osv. tror du ER i USA?
JA! Det er nemlig lige præcis dét, man kan. Du skal bare ændre på din IP-adresse, så den ikke siger “Hey!!! Jeg sidder i Danmark!”
Det bruger man en såkaldt VPN til og i princippet er det bare et lille stykke software som får det til at se ud som om du sidder i eks. USA, når du surfer.
Der er mange forskellige VPN løsninger, men jeg bruger selv Witopia til 60 dollar om året. Så får man et stykke software, som man installerer på sin computer og vælger eks. at man er placeret i Los Angeles – og vupti kan du bruge flere af de amerikanske streaming tjenester såsom ABC.
Hvis du vil bruge Spotify, så vælger du eks. bare at du er i London, når du er online, for Spotify har endnu ikke aftalt med det amerikanske marked.
Desværre er det lidt som “katten efter musen” eller “politi og røvere” for du bliver nødt til at opdatere din opsætning med jævne mellemrum fordi eks. ABC sætter filter på en given IP-adresse. Dvs. det kan være det virker nogle uger og pludselig har du så ikke adgang – før du vælger en ny IP-adresse via din VPN.
Det er lidt i stil med hacking af AppleTV med atvFlash – lige så hurtigt som du hacker din AppleTV, kommer æblemanden og forhindrer det ved næste softwareopdatering
Er du i tvivl, ved jeg af erfaring, at Witopia giver pengene tilbage, hvis du fortryder, så du kan da prøve det af.

