Amerianske og danske apps – kan man blande dem på samme iPad ?
Kan man have apps fra forskellige iTunes butikker på samme iPad?
Efter jeg skrev indlægget om “Sådan opretter du en amerikansk iTunes konto” har mange skrevet og spurgt herinde om, om man godt må blande indkøbene på samme enhed.
Eks. spurgte Kim i går om, hvordan man rent praktisk får både amerikanske og danske apps på samme iPad.
Andre har spurgt lidt mere bekymrende til, hvad der sker når de skifter rundt mellem de apps, de har købt i henholdvis iTunes Danmark og iTunes USA.
Her er svaret:
Hvordan blander man apps fra USA og Danmark på én iPad?
For det første kan du uden problemer blande – fuldt lovligt og Apple er ikke imod det – apps, musik, lydbøger, bøger osv. købt i forskellige iTunes stores / app store på samme enhed.
På MIN iPad og også på min iPhone, har jeg både de apps og bøger jeg har købt med min danske profil og min amerikanske konto.
I daglig brug oplever du ingen forskel – det eneste der kræver lidt ekstra, er opdatering, men det er nu altså ikke de vilde kaniner du skal trække op af hatten for at det også kører.
Når der kommer en opdatering til en app, skal du blot være logget ind på den oprindelige appstore for at kunne downloade / opdatere den.
Får du en opdatering til en app du har købt på den danske iTunes, så skal du være logget ind på din danske iTunes brugerprofil for at kunne opdatere den. Samme hvis du eks. har en amerikansk brugerprofil.
Når jeg skriver at det kan kræve en smule ekstra, så er det fordi du kan risikere at der kommer opdateringer til flere apps på én gang. Har du eks. 3 apps, der skal opdateres og de 2 er fra din amerikanske konto og 1 fra din danske profil, kan du ikke altid opdatere dem på én gang, da du så skal logge ud og ind til den pågældende konto. Du kan ikke opdatere dine amerikanske indkøb når du er logget ind på din danske konto på din iPad eller iPhone.
Meeeeeen hvor der er vilje, er der vej – har du i øvrigt endnu ikke en amerikansk iTunes konto, så se her hvor let det er at oprette
Alt i alt er der derfor (mig bekendt) ingen problemer – hverken praktisk, moralsk eller juridisk – ved at have apps fra flere forskellige iTunes lande på sit legetøj

