“The WedMores” udgiver ny bog om parforhold
Ny bog fra Verdens Mest Romantiske Par
Som du måske ved, driver jeg Danmarks største bryllupswebsite, Bryllup.dk, sammen med min kone, Pip.
En af de ting vi længe har synes var en del af bryllupsplanlægningen, men som ikke fylder ret meget på de danske bryllupssites, er temaet omkring parforhold.
Vi mødtes på en ret spøjs måde (da Pip brugte mit bryllup.dk-site til at planlægge sit oprindelige bryllup hahahaha) og da vi efterfølgende er blevet gift rekordmange gange (ind til videre 7) på de mest fantastiske måder til vands, til lands og i luften, synes de engelske aviser THE SUN og The Daily Telegraph, at vi skulle udråbes til “Verdens Mest Romantiske Par”.
De 100 bedste råd til dit parforhold
Efter udnævnelsen, gik vi lidt i tankeboks, for mange journalister spurgte os “jamen, hvad ER det I gør?”, “hvordan er I så romantiske?” osv. Det var helt vildt – radioer og aviser ringede fra Irland, Kina, Frankrig osv. og i Danmark inviterede DR Aftenshowet os til at blive gift endnu en gang live i deres udsendelse på Sønderborg Slot.
Derfor satte vi os ned for at skrive vores gode råd ned for hvis der er noget vi gerne vil, så er det at dele vores erfaringer med så mange, som muligt!
Det er endt i en bog med de 100 vigtigste tips om parforhold, som er delt op i de 10 emner, der betyder rigtig meget i de fleste parforhold. Penge, sex, familie, arbejde osv.
Bogen bliver gratis tilgængelig online og jeg er ved at sætte det hele op nu på www.WedMore.dk hvor du kan smugkikke lidt!
Ps. Måske du bare skulle give linket til din kone, så hun har noget at læse mens du surfer rundt efter gadgets herinde hehehe

