Derfor er Sonos bedre end Bose, Airport Express og Squeezebox

11 comments Views: 163

På under 5 timer blev mit indlæg her i bloggen læst og kommenteret så meget, at det blev dagens mest aktive indlæg på recordere.dk :)

Som jeg skrev i min anmeldelse af Sonos S5 og indirekte også i min anbefaling af Sonos remote / iPhone / iPod fjernbetjening, så lyder Sonos forbavsende godt.

Som en opfølger til mit indlæg om hvordan man får bedst mulig lyd ud af sin Sonos S5 alene ved at placere den rigtigt, kommer her en forklaring om hvorfor Sonos lyder så godt og hvorfor jeg mener den giver konkurrenterne alvorlig hovedpine!

Mange af Sonos’ kunder har tidligere købt eks. Bose og mange der egentlig burde købe Sonos, vælger at spare pengene og købe en Logitech Squeezebox.

Prøv at se her hvorfor Sonos rent faktisk slår begge de to andre på målstregen!

Husk når du læser dette, at det er SYSTEMERNE eller FILOSOFIERNE i de forskellige mærkers koncepter, jeg sammenligner og ikke de konkrete modeller.

For mig har Sonos virkelig ramt det helt rigtige – jeg er vild med lyden og jeg ELSKER at have musik overalt. Selve ideen med streaming og internetradio har Squeezebox, Bose og mange andre jo også – Sonos gør det bare klasser bedre!

Logitech Squeezebox er avanceret. Den har touchskærm, den kan hackes så du kan flere ting, den har mange knapper og så er den prismæssigt en del billigere end Sonos S5.

Problemet for Squeezebox er bare, at den let bliver det “billige plastik-alternativ” til Sonos. Nørder elsker at forklare i debatfora, at deres Squeezebox er både billigere og bedre end Sonos – fint med mig. Men tekniknørders fokus er netop teknikken og gadget-værdien i en given ting – ikke eks. lydkvaliteten.

Squeezebox lyder ikke lige så godt som Sonos. En Squeezebox er alt for komplex med 18-20 knapper alene på fronten til betjening (!!!) og så kan den alt for mange ting med at dele fotos over Flickr og automatisk skrive på Facebook hvad du lytter til (og hvem af dine venner gider se dét – der er kun ment som automatisk reklame fra Logitechs side) og lign. påfund, som egentlig intet har at gøre med musik, men er taget med fordi ………. ja hvorfor ikke når man nu kan.

Bose Wave, derimod, er mere som Sonos: utrolig simpel både i betjening og muligheder. Modsat Sonos, kan flere af Boses højttalere også bruges som iPhone og iPod afspillere / opladere.

Men Sonos S5 giver både Bose Wave og Logitech Squeezebox baghjul af to årsager:

1. Den er ekstrem simpel

2. Den lyder ekstremt godt

Dvs. den gør bare det, den skal – lyder godt uden at der er fokus på andet. På den måde er den meget Apple-agtig (hvilket eks. kan skyldes at det er nogle tidligere Apple-ansatte, der har lavet Sonos). Den skal ikke hackes. Der er 2 knapper på fronten (mute + volume) og opsætningen er så tæt på automatisk du kan komme.

Apple Airport Express er et alternativ til både Sonos, Squeezebox og Bose, men da Airport mere handler om at streame eksisterende musik der ligger på din Apple computer og netradio over til dine eksisterende højttalere, synes jeg ikke den skal med i sammenligningen her. Jeg har brugt dén løsning i mange år, men det er slet ikke den komplette løsning, som eks. Sonos er. Alene sådan noget med at du skal vælge en bestemt Mac, som du streamer fra eller at du ikke så let som Sonos kan streame forskelligt indhold til forskellige zoner. Den slukker heller ikke dine højttalere, som Sonos gør – dvs. du konstant (om du hører musik eller ej) har din forstærker og højttalere stående tændt med mindre du vil rende og tænde og slukke dem hele tiden. Det gør Sonos, Bose og lign. automatisk fordi det hele er i én kasse.

Modsat de andre – specielt Apple Airport – bruger Sonos kun dit eget netværk / router til første enhed og derfra er alle andre Sonos enheder (såkaldte zones eller zoneplayers) på sit helt eget mesh-netværk der er meget bedre. Dvs. du ikke skal ud og købe forlængere / forstærkere til dit trådløse net for at få den til at virke helt ud i de fjerneste rum af huset, som du skal med eks. Squeezebox og Bose, der kører på dit wifi.

Det med lyden er et kapitel for sig selv og som jeg skrev i min anmeldelse (link for oven) så var jeg utrolig imponeret af den, selvom jeg ellers nok har “kritiske ører” fordi jeg har arbejdet i lydstudie siden 1991. Jeg vil derfor mene at jeg kender god lyd, når jeg hører det.

Squeezebox lyder ikke meget bedre end de Logitech højttalere jeg har til min computer og med sine mange knapper, henvender den sig mere til dem, der vil pille end dem, der vil lytte til musik. Hertil kommer, at selve produktet er henvendt til teknik-nørder – hvis du ser eks. denne sammenligning af Sonos og Squeezebox, så beretter brugerne af Squeezebox om uendelige softwareopdateringer, bøvlet betjening og at Sonos “just works” hvor en Squeezebox “can be your hobby”.

Bose har fine traditioner med lydkvaliteten men Sonos S5 lyder bedre, er lettere at betjene og har fordelen af den måde man sætter sit eget Sonos zoneplayer-netværk op.

Både Squeezebox og Bose konverterer flere gange lyden mellem analog og digital og det giver bivirkninger som Sonos undgår ved at have en 100% digital signalvej fra signalet befinder sig digitalt eks. på din computer eller netværksharddisk via den indbyggede signalprocessor og forstærker til den digitalt ender ved højttalerne.

I sidste ende handler det hele om lyden og her er Sonos i den grad overlegen – det skyldes ikke mindst at teknikerne fra Sonos med hjælp fra lydfolkene på George Lukas Skywalker Ranch, har justeret lyden i S5 efter den såkaldte THX standard. Der er meget høje krav til kvaliteten i THX-standarden, som er opfundet for at sikre biografgængere ens, høj kvalitet af lyd og billede.

Prismæssigt er Sonos mellem den billigere Squeezebox og dyrere Bose serie. For mig er der ingen tvivl om at S5 snart får søskende – en mindre S3 til omkring 1.500 kr. er helt oplagt så man kan forsvare at sætte den op i rum der ikke lyttes i, som sådan, men eks. gangarealer, entre, gæstebadeværelset osv. En større S7 der måske kunne være et stereosæt (S5 er også stereo men højre og venstre højttaler er i samme lille kabinet, så man får ikke den store stereospredning på lyden).

For mig har Sonos virkelig ramt det helt rigtige – jeg er vild med lyden og jeg ELSKER at have musik overalt. Selve ideen med streaming og internetradio har Squeezebox, Bose og mange andre jo også – Sonos gør det bare klasser bedre!

Som en bruger på et forum skrev:

Havde Squeezebox inden jeg skiftede til Sonos. Der er (var) alt for meget bøvl med Squeezebox. Software der skulle installeres og veligeholdes på NAS’ en og ofte problemer med at få skidtet til at virke fejlfrit. Derfor skiftede jeg til sonos og har siden ALDRIG haft nogle problemer. Så for mig var skiftet alle pengene værd. Squeezebox = Logitech og i min verden er logitech noget billig EDB hardware.

  • Simsalabim

    Det, at dit indlæg på et tidspunkt blev det mest aktive indlæg på recordere.dk er ikke nødvendigvis godt. Baggrunden for det var din lidt provokerende overskrift og i mine øjne uhensigtsmæssige tilgang til spørgsmålet om hvilken løsning, der er “bedst”.

  • wiggumdk

    Jeg skal selv ned i HiFiklubben og afprøve et Sonos anlæg her mellem jul og nytår, så det har været rart at læse dine blog indlæg om S5. Du nævner Sonos S3, kan du uddbyde hvad det er og hvornår det kommer på markedet?

  • Kenneth WedMore Lund

    S3 er blot mit gæt på at Sonos vil lave en mindre model, som prismæssigt bedre kan forsvares at hænge op i rum såsom gangarealer, entreer og lign.

  • Rasmus Hellum

    Jeg har selv afprøvet en S5, både i hifi-klubben og fik også lov til at tage den med hjem… Jeg var noget skeptisk overfor om lyden i S5 var pengene værd. Da jeg hørte den i hifi-klubben var jeg ikke videre imponeret, den lød desværre alt for “kasse-agtig” til mig. Da den kom hjem til mig selv og stå var det desværre den samme sang. Lyden er for “kasse-agtig” til mig, så jeg har afleveret skidtet tilbage…
    Konceptet er genialt og jeg går nu efter forstærkerne istedet for så at købe højtalere dertil…

  • Jsv

    Hej,

    Hvad betyder:
    “…som Sonos undgår ved at have en 100% digital signalvej fra signalet befinder sig digitalt eks. på din computer eller netværksharddisk via den indbyggede signalprocessor og forstærker til den digitalt ender ved højttalerne.”

    Digitalt ved højttalerne? Er der digital forstærker i SONOS produkterne?
    Hvis ja, har du link til beskrivelse?

  • Thomas Madsen

    Hej Kenneth

    Du skriver “Både Squeezebox og Bose konverterer flere gange lyden mellem analog og digital”. Det er meget nyt for mig. Vil du være flink at uddybe lidt ?

  • Kenneth WedMore Lund

    Næh, det vil jeg ikke :)

    Jeg læste bare udtalelsen på nettet fra Sonos ingeniører, som der nu har været en “kilometerlang” diskussion om på recordere.dk, så nej, jeg kan ikke uddybe det mere end det :)

  • Holger

    Det her kan man da ikke tage seriøst!

    Eftersom musikken er digital, afhænger lydkvaliteten af filformatet (jeg bruger selv FLAC) og højttalerne, hvor sidstnævnte er helt elendige på Sonos-kassen. Det er en ghettoblaster uden knapper.

    Dine forvirrede udgydelser om signalveje og analog kontra digital vidner om, at du måske næste gang skulle holde dig til lidt, du ar forstand på (f.eks. om Apple er fede, for fede eller bare alt, alt for fede).

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    Og du mener at vi kan tage din kommentar seriøst?

  • Wuf

    Jeg kan sagtens se din kritik af at Squeezebox umiddelbart virker mere “nørdet” end Sonos, men vedr. lydkvaliteten er jeg lodret uenig. Sonos er et utroligt velfungerende og smart system, men det er bare ikke bedre end eks. SB og slet ikke på lyden.

  • http://streamers.bogt.dk Thomas Nielsen

    Jeg vil medgive at Sonos har flere finesser som andre systemer mangler, navnlig en ualmindelig høj grad af robusthed. Men på 2 punkter må jeg simpelthen protestere. 1) En SqueezeBox Duet gemt godt af vejen har kun fjernbetjeningen at vise frem. Bevares, den er ikke B&O/Sonos/Apple-køn, men trods alt temmelig undseelig. 2) Forbundet via SP/Dif eller coax til en forstærker med en god DAC, eller til en dedikeret ekstern DAC (hvilket der jo faktisk er rigelig plads i budgettet til at købe, sammenlignet med Sonos), så er SB og Sonos præcist lige gode. Hvis man så ovenikøbet kaster HD musik i nakken af en SB, i form af 24-bit Flac filer, så bliver Sonos overhalet med adskillige længder. Norske 2L (www.2l.no) har, udover sit normale HD sortiment, 24-bit/192KHz optagelser man frit kan downloade. Sonos kan ikke engang spille dem og efter Sonos’ eget udsagn kommer den næppe nogensinde til det. Der findes havks til Sonos, som gør det muligt at spille HD på den, men så bliver det igen nørdet (og garantien bortfalder).

    Sonos er et fantastisk system og fungerer rigtig godt. Men det er efter min bedste overbevisning ikke objektivt bedre end SqueezeBox. Det er bare anderledes. AIrport er slet ikke voksen endnu, og kan ikke sammenlignes. Selv ikke med det nye AIrplay-sjov. Bruger man den digital udgang, er lydkvaliteten dog forøvrigt også her ganske fremragende. Forudsætningen for overhovedet at diskutere lydkvalitet på disse systemer, er dog at man har sin musik gemt i tabsfri formater. MP3 er i den forbindelse uanvendelig.

    Med hensyn til SB som hobby, så er det nok rigtigt observeret. Med til billedet hører det dog, at er SB open source og med sin (valgfri) server giver mulighed for temmelig omfattende tilpasninger, som rækker langt udover en normal medieafspiller. Der er således mange som har gjort SB til en hobby, men ikke fordi systemet i sig selv er vaklevorent, for det mener jeg ikke der er grundlag for at påstå at det er.

    Slutteligt kan man jo så bruge sine penge på et system baseret på Linn DS eller en NaimUniti. Der findes såmænd et helt luftlag ovenover, som man skal helt herop for at få lov at opleve. Men det er en ganske anden snak.

    - Thomas Nielsen

Andre artikler

  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 062 podcast

    Living Smart TV 062 podcast

    Fortsættelsen til udsendelse 061 med fokus på at bruge sin mobiltelefon på den SMARTE måde. I udsendelse 061 gennemgik jeg de bedste apps til eks. iPhone og her i nr. 62 viser jeg den 2. del af dette klip og afslører hvilke 3 apps jeg mener er fuldstændig uundværlige for enhver iPhone-bruger. Vi skal også se lidt på hvordan man bruger sin smartphone til at koordinere familiens dagligvareindkøb. Jeg viser en app der for det første snakker sammen med fars, [...]

    Read more →
  • Apple udstyr Hvad er det i Apples “økosystem” du ikke kan undvære ?

    Hvad er det i Apples “økosystem” du ikke kan undvære ?

    I forbindelse med min igangværende test af dels Android (Samsung Galaxy Nexus) og Windows Phone (Nokia Lumia 800) , havde jeg en forventning om at jeg ville komme til at mangle “noget”. “Noget” forbandt jeg med at være “det der med at alt hænger sammen ved Apple” – men efter en uge, er jeg faktisk i tvivl. Jeg er i tvivl om, om jeg blot ikke bruger Apples “økosystem” nok eller om det måske er mere hype er realiteter, at [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Kickstart Dit Kamera 004 – Street Photography – podcast

    Kickstart Dit Kamera 004 – Street Photography – podcast

    Handler om street photography eller – på dansk – gadefotografering. Det er en disciplin inden for fotografering som overrasker mange fordi det er spændende og også kan være både udfordrende og grænseoverskridende. I denne udsendelse starter vi i studiet med at snakke lidt om hvorfor streetfotografering “tænder” så mange fotografer og hopper så direkte derfra og ind på Strøget i Vejle. Her monterer jeg dels et kamera i panden på mig selv, så du kan følge min tur, som jeg [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 061 podcast

    Living Smart TV 061 podcast

    I Living Smart TV udsendelse 61 følger jeg op på de mange spørgsmål fra nye iPhone-brugere. Ingen tvivl om at de mange iPhones under de danske juletræer i år har medført en lavine af spørgsmål – i særdeles om apps, for hvilke skal man hente til sin smartphone? Jeg gennemgår de 20 apps JEG selv bruger mest på MIN iPhone og viser blandt andet de apps jeg synes er de bedste inden for motion, indkøb, facebook, nyheder, noter, to-do-lister og [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Kickstart Dit Kamera 003 – Koncertfotografering – podcast

    Kickstart Dit Kamera 003 – Koncertfotografering – podcast

    Kickstart Dit Kamera er TV for alle der ligger mellem “hobbyfotografer” til “fotoentusiaster”. Hvert program tager udgangspunkt i en foto-opgave (såsom portrætfoto, sportsfoto, bryllupsfoto osv.) og gennemgår så de 3 vigtige skridt i workflowet hver gang: udstyr, teknik og billedbehandling. Dvs. hvilket udstyr skal vi bruge til den pågældende fotografering, hvilken fototeknik vil give os de rigtige billeder og hvordan efterbehandler vi billederne på computeren bagefter! Kickstart Dit Kamera (3) Kickstart Dit Kamera 003 handler om koncertfotografering – ganske enkelt: [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Udsendelser Living Smart TV 060 podcast

    Living Smart TV 060 podcast

    Første Living Smart TV-udsendelse i det nye år har netop nytårsforsætter som tema – jeg afslører hvordan man på de klassiske områder som kost, motion og livsstil bruger apps og gadgets til at holde nytårsforsætterne på den SMARTE måde! Udsendelsens første afsnit handler om kost og jeg samler her op på hvordan man specielt med sin mobiltelefon og et par fantastiske websites kan fastholde sit vægttab ved at holde styr på hvad man putter i munden! I andet afsnit springer [...]

    Read more →
  • Living Smart TV Kickstart Dit Kamera 002 podcast

    Kickstart Dit Kamera 002 podcast

    Efter at have giver tips og tricks til at få de bedste JULEfotos i Kickstart Dit Kamera udsendelse 001, finder jeg den indre festabe frem og kikker på nytårsaften! Selvom nytårsaften ofte holdes i samme lokaler, som juleaften og på mange måder giver os samme behov for fotografering, er scenen meget anderledes. Der er fart og farver og stor forskel på om man fotograferer festbilleder inde ved spisebordet eller fyrværkeri ude på nattehimlen. Jeg gennem de tre skridt til bedre [...]

    Read more →
  • Computer Living Smart TV 059 podcast

    Living Smart TV 059 podcast

    Udsendelse 59 er den sidste Living Smart TV-udsendelse inden jul og jeg tager i denne uge igen fat på det tidligere tema om at bruge iPad og lign. gadgets til specifikke ting i forskellige rum i huset. I første omgang var det køkkenet og i denne uge er det soveværelset, hvor jeg giver et indblik i 2 gadgets og et sjovt website, jeg bruger i mit private soveværelse! ZEO Sleeppartner har tidligere været omtalt i Living Smart TV som en [...]

    Read more →